Jeg hader at leve i den her verden hvor alle er besatte af deres udseende. Man skal være tynd, have de perfekte træk, ingen bumser, osv.. Hvis der fandtes en verden hvor man ikke tænkte på udseendet ville jeg flytte dertil. Af en eller anden grund vil jeg gerne give Barbie skylden, for jeg kan huske at jeg gerne ville ligne hende da jeg var mindre. Dengang jeg legede med Barbie var der kun den blonde, og så en brunette. Ingen gravid barbie, ingen der var mørk i huden, ingen med fregner og jeg kunne blive ved. Jeg tænker tit - Hvis nu de havde gjort Barbier tykke med bumser, havde vi så set anderledes på skønhed? Jeg gad også godt at se om små piger overhovedet ville lege med sådan en Barbie.
Når man bliver teenager er det som om der forventes at man skal gå med makeup - og helst det dyre, da det ligesom viser 'ha, mine forældre har flere penge end dig'. Jeg startede med at gå med mascara da jeg blev tretten, og jeg synes selv at det var ret tidligt, men alle mine veninder gik med det, og så følte jeg også at jeg skulle. I dag ser jeg ni-årige piger gå med lige så meget eller mere makeup end mig. Da jeg var ni tænkte jeg ikke engang på om mit tøj var pænt.
Jeg hader virkelig også at kigge i mode blade fordi modellerne er så skide tynde, så tynde at jeg får det en smule dårligt med mig selv, og sommetider tænker - 'nu skal jeg fandme tabe mig fem kilo', selvom jeg har en perfekt vægt.
Grr Barbie jeg hader dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar