fredag den 25. november 2011

Åh gud, nu bliver jeg nødt til at undskylde endnu en gang. Jeg har simpelthen forsømt min blog så meget her på det sidste. Jeg lover jer at der snart vil komme et nyt indlæg, jeg kan ikke give jer en præcis dato, da der er lidt travlt på skolen lige for tiden, men så snart jeg har tid skal jeg nok få skrevet igen.

lørdag den 22. oktober 2011

World of Warcraft. <3

Jeg har nu i tre måneder holdt en pause fra at spille WoW. 
I går ville jeg så begynde at spille det igen, men til min overraskelse, havde battle.net slettet min bruger, da de havde en mistanke om at jeg prøvede at sælge min bruger. Hvilket er umuligt eftersom jeg ikke har spillet det i flere måneder. Ja, det betød så at jeg måtte starte forfra. Jeg startede i går og min Blood Elf Warlock er allerede i lvl 20 fordi jeg kendte alle udfordringerne. Jeg tror snart at jeg vil lave lave en Draenei, jeg har aldrig haft sådan en før, så det er måske på tide.

Nu kommer der også snart et nyt spil - Mist Of The Panderia. Med det nye spil kommer der en ny race - Pandaren. Jeg glæder mig ekstremt meget til det kommer.
Efter jeg startede igen i går føler jeg mig lidt besat af det, for jeg er begyndt at lede efter en Horde sweatshirt. Ja jeg spiller Horde, det er det eneste rigtig - Alliance sutter røv - Undskyld for mit sprog, men det gør de virkelig!

Hvis du ikke fattede ret meget af det jeg lige skrev, så undskylder jeg, havde lige brug for at skrive lidt om WoW, jeg lover at mit næste indlæg ikke vil handle om spil.

mandag den 10. oktober 2011

Kærlighed

Hvis man spurgte mig hvad jeg synes om kærlighed lige nu, ville jeg sige det var noget lort der bare burde udryddes. Det mener jeg kun lige nu fordi endnu en af de drenge jeg troede var speciel, viste sig at være en røv. Inderst inde er jeg jo selvfølgelig taknemlig for at kærligheden findes. Uden kærligheden ville livet være noget værre noget. Et liv uden kærlighed er ikke et liv.

Kærlighed er både godt og dårligt. Kærlighed kan få en til at gøre mange mærkelige ting, nogle vil endda slå sig selv ihjel for den de elsker. Fejler kærligheden ved de fleste ikke hvor de skal gøre af sig selv. Kærlighed kan få en til at trøstespise, eller måske slet ikke spise overhovedet. Kærlighed kan få en til at græde, smile, grine eller blive sur.

Men uanset hvor meget kærligheden er imod mig lige nu vil jeg gerne takke for at den findes. Uden kærligheden var jeg nok ikke blevet til, og det var du nok heller ikke. Og når det føles som om alting er imod mig prøver jeg altid at tænke på at uanset hvad, så vil der altid være nogle der elsker en betingelsesløst.


fredag den 23. september 2011

Jeg undskylder endnu en gang for at ikke at have skrevet noget sidste søndag, havde bare ikke overskud til det, der har simpelthen været for mange lektier og for mange obligatoriske aftener på efterskolen. Nu er min computers tastatur også gået i stykker, så den er lige blevet sendt til reparation, jeg får dog en af de små bærbare af mine forældre, men det er egentlig meningen at den kun skal bruges til skolearbejde.

Jeg har desværre ikke rigtig noget at skrive om i dag, men jeg lover at det næste indlæg bliver et dejligt og godt et.

søndag den 4. september 2011

Som i jo nok har lagt mærke til har jeg ikke blogget i meget lang tid. Jeg har hverken haft tid eller overskud til at skrive et nyt indlæg. Men nu vil jeg begynde at blogge igen. En gang i ugen vil der komme et nyt indlæg.

16 and Pregnant.

Jeg har brugt hele min eftermiddag på at sidde i stuen og stene 16 and pregnant. Jeg føler mig som den eneste der en gang i mellem får spat af de piger der er med i det. Nogle af dem er simpelthen så dumme at de slet ikke burde have lov til at dyrke sex. Der er dog en af de piger der har været med i 16 and pregnant som jeg faktisk en dag håber på at møde, og det er Macy. Jeg ved ikke hvorfor men jeg synes hun er et utrolig godt forbillede for sin søn.

Der er så også jeg virkelig har lyst til at slå i hovedet og det er Farrah. Jeg synes virkelig at hun er forfærdelig. Virkelig. Synes ikke rigtig at hun passer til rollen som mor, og det synes jeg heller ikke at Farrahs mor gør.

Jeg skal dog aldrig have et barn når jeg er 16, jeg ville slet ikke have råd til det, og det ville være så synd for barnet. Jeg vil først have børn når jeg er færdig med min uddannelse og har en stabil indkomst, så jeg kan give mine børn alt det de vil have.

søndag den 21. august 2011

Kærlighed.

Kærlighed er lige som mad, vand og luft. Noget vi ikke kan leve uden. Alle fortjener at blive elsket, det kan være ligemeget om det er kærlighed fra ens forældre, venner eller kæreste. Så længe det kærlighed. Hvis alle elskede hinanden ville verden være et meget bedre sted.

Kærlighed tager en til en helt anden verden. En meget bedre verden. Når man er forelsket er verden omkring en bare meget dejligere end normalt. Én bestemt person kan bare få din dårlige dag til at blive meget bedre. Og denne bestemte person, har det måske ligesom dig. Han/hun flyver rundt i dine tanker hele dagen, og uanset hvor meget man forsøger at stoppe med at tænke på ham/hende kommer de altid tilbage kort efter.

Det er besynderligt hvordan man kan elske en person i mange mange år. Hvordan man kan være sammen med den samme person til man dør. Jeg kan slet ikke forestille mig bo sammen med min kæreste, får børn og være sammen til vi dør. Men det er måske bare fordi jeg er så ung som jeg er, om et par år, kan jeg måske begynde at forestille mig hvordan mit liv bliver når jeg bliver ældre.



søndag den 14. august 2011

Skype. 

Jeg bruger alt for meget af min tid på skype. Alt for meget af min fritid går med timelange samtaler, hvor man enten har svært ved at få et ord indført fordi det er for mange med i den, eller hvor der ikke bliver sagt noget i timevis, det hader jeg virkelig. Men det værste er at jeg er blevet afhængig af at være online. Jeg har app'en til både min mobil og min iPod, så jeg kan praktisk talt være online uanset hvor jeg er.

Men det jeg hader allermest er når mine venner ringer, man tager den og så lægger de på for en. Jeg bliver så sur hvergang de gør det. Når det er sket mere end fire gange har man bare lyst til at cykle over til vennen og slå ham/hende i hovedet med en kødhammer. Jeg undskylder for den sætning, som muligvis skabte nogle sjove billeder i jeres hoveder.

Pointen er at skype og mange andre hjemmesider har overtaget mit liv, og de er ligesom stoffer, når man først er begyndt er det svært at stoppe.

Det her kommer til at være mit sidste indlæg inden jeg tager på efterskole senere. Jeg vil ikke have mulighed for at komme på nettet hele næste uge, det betyder også at bloggen først vil blive opdateret i næste weekend.